Retningslinjer for undervisning i Holocaust (Shoah)

Undervisning i Holocaust skal i almindelighed:

  1. Fremme viden om denne ødelæggelse uden fortilfælde
  2. Bevare mindet om de mennesker, der led
  3. Opfordre undervisere og elever til at tænke over de moralske og åndelige spørgsmål, som Holocausts hændelser rejser, og som de gælder for verden i dag

Disse mål kan tydeligt ses i følgende definitioner af Holocaust:

Under dække af 2. verdenskrig forsøgte nazisterne, for at fremme deres "nye samfundsorden", at udrydde alle jøder i Europa. For første gang i historien blev industrielle metoder anvendt til masseudryddelse af et helt folk. Seks millioner blev myrdet, heraf 1.500.000 børn. Denne begivenhed kaldes Holocaust.

Nazisterne undertvang og myrdede også millioner af andre. Sigøjnere, fysisk og mentalt handicappede, polakker, sovjetiske krigsfanger, fagforeningsmedlemmer, politiske modstandere, samvittighedsfanger, homoseksuelle og andre blev dræbt i stort antal.

Imperial War Museum, London, Storbritannien
 

Holocaust henviser til et særligt tilfælde af folkedrab i det 20. århundredes historie: den statssponsorerede, systematiske forfølgelse og udslettelse af europæiske jøder udført af det nazistiske Tyskland og dets samarbejdspartnere mellem 1933 og 1945. Jøderne var de primære ofre - 6 millioner blev myrdet, og sigøjnere, handicappede og polakker blev også udpeget til tilintetgørelse eller decimering af racemæssige, etniske eller nationale grunde. Millioner af andre, heriblandt homoseksuelle, Jehovas vidner, sovjetiske krigsfanger og politiske dissidenter led også voldsom undertrykkelse og død under nazityranniet.

United States Holocaust Memorial Museum, Washington, D.C., USA
 

Holocaust var mordet på ca. seks millioner jøder, begået af nazisterne og deres kollaboratører. Fra den tyske invasion af Sovjetunionen i sommeren 1941 og til slutningen af krigen i Europa i maj 1945 stræbte Nazityskland og dets medskyldige efter at myrde alle jøder under deres herredømme. Da nazisternes diskrimination af jøderne begyndte med Hitlers magtovertagelse i januar 1933, betragter mange historikere dette som begyndelsen på Holocaust-epoken. Jøderne var ikke de eneste ofre for Hitlers regime, men de var den eneste gruppe, som nazisterne søgte at udrydde fuldstændigt.

Yad Vashem, Jerusalem, Israel

Undervisning i Holocaust kan og skal være forskellig i forskellige sammenhænge. For at kunne se forskellene mellem Holocaust og andre folkedrab skal sammenligninger adskilles omhyggeligt, og ligheder skal også udtrykkes.

Når man underviser i Holocaust, er det nyttigt at stille sig selv tre grundlæggende spørgsmål:

  1. Hvorfor skal jeg undervise i Holocaust?
  2. Hvad skal jeg lære eleverne om Holocaust?
  3. Hvordan skal jeg undervise i Holocaust?

Det første spørgsmål involverer rationale. Det andet spørgsmål involverer udvælgelse af information, mens det tredje spørgsmål omhandler den relevante pædagogiske tilgang baseret på elevgruppen. Disse retningslinjer behandler ikke spørgsmål et og tre. De vil blive behandlet i andre retningslinjer.

Foruden historie kan Holocaust også behandles i andre fag som fx litteratur, psykologi og religiøse studier.

Eftersom nationale og lokale mindeaktiviteter betragtes som værende værdifulde, anbefales det at give studiemæssig støtte til sådanne aktiviteter.

Studiet af Holocaust skal undersøges i europæisk historisk sammenhæng som en helhed. Vi opfordrer underviserne til også at undersøge den lokale kontekst i denne historie. Underviserne skal sætte Holocausts hændelser i kontekst ved at medtage oplysninger om:

  • Antisemitisme
  • Jødernes liv i Europa før Holocaust
  • Følgerne af 1. verdenskrig
  • Nazisternes vej til magten

Hvad angår de historiske temaer eller emner, der er forbundet med undervisning i Holocaust, kan underviserne blandt andet undersøge følgende, når de sammensætter deres lektioner om Holocaust. De kan betragte denne historie fra følgende personers perspektiv:

  • Ofrene
  • Gerningsmændene
  • Kollaboratører
  • Tilskuerne
  • Redningsmændene

 

1933-1939

  • Diktatur i det nationalsocialistiske Tyskland
  • Jødedom i det tredje rige
  • Forfølgelsens tidlige faser
  • De første koncentrationslejre
  • Verdens reaktion

 

1939-1945

  • Anden Verdenskrig i Europa
  • Nazisternes racistiske ideologier og politik
  • "Eutanasi"-programmet
  • Forfølgelse af og mord på jøder
  • Forfølgelse af og mord på ikke-jødiske ofre
  • Jødiske reaktioner på nazisternes politik
  • Ghettoer
  • Mobile drabspatruljer
  • Udbredelse af lejrsystemet
  • Drabscentre
  • Kollaboration
  • Modstand
  • Redning
  • Verdens reaktion
  • Dødsmarcher
  • Befrielse

 

Eftervirkning

  • Efterkrigsrettergang
  • Flygtningelejre og emigration

 

Formålet med disse retningslinjer er at styrke undervisningen i Holocaust. Undervisningen vil variere fra land til land, fra skole til skole og fra tidspunkt til tidspunkt. Derfor står det klart, at det er vigtigt at understrege behovet for, at alle undervisere evaluerer deres egen undervisningsindsats.